Om Ellegaard Investeringsrådgivning

Hvem er Ellegaard Investeringsrådgivning ApS?

Ellegaard Investeringsrådgivning ApS er et 100 % uvildigt investeringsrådgivningsfirma.

Vores fokus er, og vil altid være gennemsigtighed og tryghed for dem vi hjælper.

Vi vil se på dine investeringer, din pensionsopsparing og din formue med friske øjne og giver dig skræddersyet uvildig moderne investeringsrådgivning, der kan spare dig mange penge hvert år. Vi er et nyt rådgivningsfirma som er startet i 2020 med at yde uvildig investeringsrådgivning (med licens fra Finanstilsynet).

Vi arbejder uafhængigt af banker, pensionsselskaber og finansielle produkter, og modtager ikke nogen form for provision og tjener ikke på handel med værdipapirer – vi har faste priser, og vores eneste betaling er det honorar, vi modtager fra dig. Det gør, at vi arbejder bedst muligt for dine interesser.

Har du en pensionsordning, en almindelig opsparing, indestående i virksomhedsordning eller i holdingselskabet, kan vi helt sikkert hjælpe dig med at få mere ud af din formue.

 
Godkendt hos Finanstilsynet - Nummer 34154

Værdier

Uafhængighed

Vi anser uafhængighed som en forudsætning for at kunne tilbyde uvildig rådgivning. Derfor er Ellegaard Investeringsrådgivning ApS en 100 % uafhængig rådgiver, som ikke har indgået kommissionsaftaler – vi er heller ikke ejet af en bank eller fondsmæglerselskab.

Som kunde er du altid velkommen til at udfordre vores anbefalinger, men du behøver aldrig spekulere over vores motiver.

Læs mere om Ellegaard Investeringsrådgivning ApS.

Værdien for dig

Uanset hvor godt man har sat sig ind i tingene, vil en investering altid være forbundet med en vis risiko – vi vil aldrig forsøge at påstå andet.

Vi arbejder på at finde den afvejning mellem sikkerhed og potentiale, der er rigtig for den enkelte kunde. Hos os får du med andre ord en gennemført individuel rådgivning. Vi giver dig en fast kontakt, der kender dig personligt, og som altid er tilgængelig.

Sammen finder vi en skræddersyet løsning, der honorerer dine mål og ønsker – til såvel din formue som til nattesøvnen.

Læs mere om Ellegaard Investeringsrådgivning ApS.

Mission

Gennem uafhængig rådgivning og med fokus på omkostninger og afkast, vil Ellegaard Investeringsrådgivning ApS værdiforøge investorernes formueanbringelser.

Troværdighed:
Vi vil give en ærlig og direkte rådgivning samt en gennemsigtig omkostningsstruktur.

Integritet:
Vi vil skabe overblik, tryghed og kvalitet i vor rådgivning samtidig med, at vi vil være en konstruktiv medspiller i forhold til nuværende pengeinstitut.

Forretningsetik:
Vi vil via en høj etik i vor rådgivning sikre en stor loyalitet hos vores kunder.

Jeg vil gerne tage en uforpligtende snak med dig

Hurtig kontakt

Historien

Ellegaard Investeringrådgivning ApS er etableret i foråret 2020 og startet af Jan Ellegaard, som har sat sig for at tilbyde et uafhængigt alternativ til bankernes rådgivning.

Konceptet bygger på at sikre hver enkelt kunde personlig og ikke mindst uvildig rådgivning om investering. Nøgleordene er gennemsigtighed, troværdighed og kundenærvær, som baserer sig på, at vi som virksomhed og rådgiver har en interesse i skabe overblik, tryghed og kvalitet overfor vores kunder.

Vi oplever, at rigtig mange investorer i Danmark ønsker en uvildig investeringsrådgiver, som udelukkende har fokus på at anbefale de investeringer, som er bedst for kunden.

Direktion

Direktør / Investeringschef Jan Ellegaard

Mail: je@ellegaardinvest.dk
Tlf: 23 27 43 19

Forretningsgange / Forretningsbestemmelser

I mit virke som investeringsrådgiver vil jeg efterleve reglerne i ”Bekendtgørelse om god skik for finansielle rådgivere”.

Jeg yder investeringsrådgivning til private, erhverv og selskaber, der ønsker en uvildig og uafhængig rådgivning. Jeg modtager ikke nogen form for provision fra banker, børsmæglere eller investeringsforeninger. Jeg har derfor alene fokus på, hvad der tjener kunden bedst.

Du kan læse alle forretningsbetingelser lige her.

Kontakt os
crossmenu linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram